Er vild med at lave de her behandlinger, dels fordi jeg synes det er helt fantastisk at give Japansk Lifting og fordi jeg oplever hvad det gør ved dem der ligger på briksen og ser hvilke resultater de får med denne helt vidunderlige ansigtsterapi.
Den begejstring vil jeg SÅ gerne give videre til dig ♡
Jeg lover dig at du efter dette Japansk Lifting kursus vil du være i stand til at give dine klienter en oplevelse af et ansigtsløft der er 100 % naturligt. Samtidig vil de mærke hvordan alle kroppens systemer afbalanceres. Det er med til at give en super skøn afstressende effekt på hele kroppen og det er netop den effekt jeg gang på gang oplever at mine klienter, udover det naturlige ansigtsløft, sætter virkelig højt.
Alene i løbet af 2019 har 11 hold (lidt færre i 2020, pga du ved 😉 ) været fuldstændig udsolgte, så den lille hyggelige klinik i Espergærde har vrimlet med skønne, glade og spændte kursister.
Det vil sige at på nuværende tidspunkt har langt over 300 kursister fået undervisning i Japansk Lifting – med et ekstra touch. Vil du læse hvad tidligere kursister har at sige om kurset, scroller du bare længere ned her på siden.
Liftingmassage er bare en af de teknikker jeg benytter til ansigtsterapi og netop den teknik har rødder i årtusinde gamle japanske traditioner, deraf navnet Japansk Lifting. Ældgamle indianske traditioner, der handler om at arbejde med organzonerne og afbalancere dem, så det bliver en helhedsoplevelse for kroppen, er også en vigtig del af behandlingen.
På Japansk Lifting kursus – med et ekstra touch underviser jeg dig, udover selvfølgelig japansk liftingmassage og behandling af organzonerne, også i udvidet lymfedrænage af hele ansigtet, indisk hovedbundsmassage, massage af øre, hals, nakke, skuldre, arme og hænder, fodmassage, relevante zoneterapi- og akupressurpunkter, relevante greb fra kranio sakral, samt elementer fra de mere klassiske ansigtsbehandlinger.